Executive coaching

 

Find ind til dig selv

Overskriften lyder måske lidt filosofisk, men den kan alligevel noget. For indimellem mister vi orienteringen. Det vi før syntes var vigtigt, er det måske ikke længere. Eller vi går og bliver irritable over noget, der alligevel er ude af vores hænder - og alligevel kan vi ikke stoppe.

Det, der typisk sender os på afveje, er vores tanker, når de få lov at ræse afsted. Så snart du indser det, er du kommet et godt stykke mod en mere afslappet version af dig selv.

Jeg har ikke svaret på alt. Det har du faktisk selv. Min opgave er at hjælpe dig med at finde ind til den del af dig, der kender svaret på dine udfordringer. Det gør jeg med respekt, ægte nysgerrighed og ydmyghed kombineret med en vilje og en lyst til at hjælpe dig - for sådan er jeg skruet sammen, har jeg erfaret gennem min egen udvikling.

 

Vi mødes på dine præmisser

Hvis du skal have noget ud af et forløb, skal du have en executive coach, som du kan tale med, når det passer dig - og hvor det passer dig. Vi kan derfor vælge at mødes både online fx via MS Teams eller Zoom, eller ved at gå en tur sammen, hvis det passer dig bedre. Endelig kan vi naturligvis også mødes i et konferencerum på din arbejdsplads - eller der, hvor jeg holder til.

Mulighederne er uendelige, og de starter med, at du blive enig med dig selv om, at du og jeg skal tale sammen.