7 gode grunde til at udvikle dig og dit team

Insights Discovery er et værktøj, der bruges til personlig udvikling og teamudvikling. Det bygger på Jungiansk psykologi og fire farver, der identificerer præferencer indenfor fire områder: IldRød (beslutsom), SolGul (inspirerende), SkovGrøn (støttende) og HavBlå (analytisk). Fordi det er så nemt at forstå og arbejde med, bruges det af tusindvis af virksomheder rundt om i verden. Selve personprofilerne kan genereres på flere end 30 forskellige sprog.

Tager du dit team gennem en Insights Discovery workshop opnår du og dine kolleger følgende:

1 - Bedre forståelse for hinanden: Insights Discovery hjælper teammedlemmerne med at forstå hinandens adfærd, kommunikationsstile og præferencer. Dette kan forbedre samarbejdet og minimere misforståelser. Alle bliver klogere på sig selv og på, hvordan kollegerne er skruet sammen - og kan derfor støtte og hjælpe hinanden mere hensigtsmæssigt og i forhold til den enkeltes præferencer.

2 - Forbedrer kommunikationen: Ved at forstå hinandens præferencer kan teammedlemmer justere deres kommunikation for at imødekomme hinandens behov og styrker. Vores præferencer styrer mere end vi tænker over i det daglige. Det er det, der bl.a. gør, at du måske foretrækker altid at have kolleger omkring dig - eller at du ikke kan forstå, hvorfor det skal tage lang tid at træffe en beslutning.

3 - Styrker teamdynamikken: Ved at forstå og anerkende hinandens styrker og svagheder kan teammedlemmer skabe en mere effektiv arbejdsdynamik. Vi har dem allesammen - styrker og svagheder. Ved at blive bevidste om dem, kan vi se arbejde for at bringe vores styrker mere i spil - og desuden finde måder at arbejde med vores mindre stærke sider. En svaghed er en overforbrugt styrke.

4 - Udvikler lederskab: Insights Discovery kan hjælpe ledere med at forstå deres ledelsesstil og hvordan de kan tilpasse den for at møde deres teams behov. Er du leder, vil du med andre ord kunne få meget ud af at forstå, hvordan dine præferencer påvirker dit lederskab på godt og ondt.

5 - Konflikthåndtering: Ved at forstå forskellene i adfærd og præferencer kan teammedlemmer blive bedre til at håndtere og løse konflikter. En Insights Discovery workshop vil give aha-oplevelser for alle deltagerne, der pludselig indser årsagen til, at kollegerne agerer og reagerer som de gør. Det er ofte konfliktløsende i sig selv.

6 - Fremmer personlig vækst og udvikling: Ved at få indsigt i deres egne præferencer, kan individer identificere områder til personlig vækst og udvikling. Vi kan nemlig alle udvikle os hele tiden og Insights Discovery personprofilen er blandt de allerbedste på markedet til at give selvindsigt på en meget enkel måde. Visse konkurrerende produkter benytter sig af grafer og skalaer for det ene og det andet, men Insights adskiller sig markant ved at beskrive den enkelte person ud fra almindelig tekst, som alle kan forstå.

7 - Øget produktivitet: Ved at arbejde mere effektivt sammen og kommunikere bedre, kan et team øge sin samlede produktivitet. For det er når vi går skævt af hinanden, at der kommer grus i maskineriet. Men ved at få større selvindsigt takket være personprofilen - og en bedre forståelse for vores kolleger via en workshop og via en forståelse for farveenergierne, kan ethvert team komme til at fungere som smurt i olie.

Insights Discovery kan være et nyttigt værktøj for ethvert team - og for enhver medarbejder / leder. Det er ikke definerende, men beskrivende - og derfor får du og dit team mest ud af en personlig tilbagemelding eller en halv- eller heldagsworkshop med en erfaren facilitator, der kan, vil og tør stille de rigtige spørgsmål og facilitere processen trygt, så det giver max udbytte for alle deltagere.

Her er et eksempel på, hvordan medarbejderne i et team fordeler sig på Insights Discovery-hjulet. Med dette overblik vil den rette facilitator kunne pege på teamdynamikker af den gode og mindre gode slags - og facilitere en proces, hvor alle bliver enige om, hvordan de skal arbejde fremadrettet.

Forrige
Forrige

Psykologisk tryghed i teamet

Næste
Næste

Er du den bedste leder, du kan være? Ærligt…?