Er du den bedste leder, du kan være? Ærligt…?
Hvornår er du set blevet set udefra og udfordret på, om du kan forbedre dig som leder? (Spoiler alert: alle kan blive en bedre version af sig selv). Er du bevidst om, at du netop nu kan have en adfærd, hvor du højst sandsynligt ubevidst tromler henover nogle af dine medarbejdere - og efterlader dem frustrerede, umotiverede… og hvad værre er… at de ville ønske, at de havde en anden chef? Tænker du nogensinde over, at du som chef har et stort ansvar for, om en medarbejder går hjem med ondt i maven eller armene over hovedet? Og har du selv haft en chef, hvor du har savnet respekt og forståelse - for så kunne det jo være, at nogle af dine medarbejdere tænker sådan om dig…?
Ydmyghed, hjerte og anerkendelse
Mange ledere griber en del af deres lederrolle forkert an - uden de er bevidste om det. De glemmer at det også er en dyd at være ydmyg, have hjertet med og anerkende, at alle mennesker er forskellige og skal behandles derefter. De glemmer, at de har med mennesker at gøre - og ikke maskiner. I stedet er disse ledere alt for fokuserede på at nå kortsigtede mål, der batter på bundlinjen, løbe den næste bonus hjem og iværksætte projekter i en endeløs række. Kan du være en af dem? Kender du selv dine styrker og svagheder helt til bund - og ikke mindst, hvad du har af blinde vinkler?
Som leder går du forrest og du har et kæmpe ansvar for at sikre, at dine medarbejdere dels har de rette rammer, så de perfomer bedst, og dels at din kommunikation med dine medarbejdere er respektfuld også når der er allermest travlt.
Bliv den bedste version af dig selv
Du har en helt unik chance for at præge nogle menneskers hverdag og en stor del af deres vågne timer. Så hvad med at sætte dig målet om at være den bedste chef, dine medarbejdere nogensinde har haft - og får?
Det kan du blive, hvis du er klar til at få større selvindsigt omkring dig selv, hvordan du agerer i et team, hvordan du er som leder og ved at lære dine styrker og svagheder at kende. Kun derved kan du gøre noget ved dem.